Induktion 3,1

Induktionsforsøg 3,1

Lavet af Albert og Stefan

Formålet:
Lav en generator.

Materialer til forsøget:
- Strømforsyning
- Ledninger
- Motor
- Elastik
- Rund magnet
- Jernkerne
- Spole med 400 vindinger
- Voltmeter


Forsøgs opsættelse:

I dette forsøg koblede vi en motor til en strømforsyning. Motoren satte vi fast til en rund magnet med en elastik, så når motoren fik strøm og drejede rundt, gjorde magneten det også.  Magneten drejede rundt ved siden af en spole med en jernkerne i, som med ledninger var koblet til et voltmeter og en dataopsamling.  

Resultat:

Voltmeteret viste strømmens spændingen, og i vores forsøg var spændingen 0,2 volt.

Vores Konklusion:

Vi kan konkludere at vi lavede en generator ved hjælp af induktionsstrøm. 

Induktionsstrømmen skabes når et magnetfelt bevæges i nærheden af en spole, og det var det der skete i vores forsøg, da vi fik motoren til at bevæge en magnet ved siden af jernkernen i spolen.

Induktion 2,1

Induktions forsøg 2,1

Lavet af Albert og Stefan

Martrialer til forsøget:

-Spole med 200 vindinger

 -Spole med 400 vindinger

 -2 spoler med 1600 vindinger

 -2 stangmagneter

 -4 ledninger

 -Galvanometer

Forsøgs opsættelse 

Vi satte de 3 forskellige spoler til hinanden og til den sidste spole med 1600 vindinger.

I enden anbragte vi galvometeret.

Derefter skulle vi finde ud af hvilke faktorer der påvirkede galvanometert.

Hvis man stak magneten ned i spoler med forskellige vindinger

bevægede magneten op og ned i forskelligt tempo igennem spolerne.

   

                                                                                                                        

                                                             

 Vores Konklusion:

Ud fra forsøget kan man se at resultatet afhænger meget af spolernes vendingstal, hvor hurtig du er og hvor mange magneter du bruger. Der er ikke nogle korrekte tal (meget variable) fordi resultatet afhænger meget af personen da vi alle ikke kan gøre det lige hurtigt

Indution 1,2

Induktions forsøg 1,2

Lavet af Albert og Stefan

Formål: 

Undersøg hvordan den iducerede strøm løber alt efter hvordan spolen bliver påvirket af magneten.

Materialer til forsøget:

-2 spoler med 1600 vindinger.

-2 ledninger.

-1 galvanometer.

-1 stangmagnet.

Forsøg opsættelse:

Man kobler ledningerne til spolerne. Derefter satte vi spolerne i afstand fra hinanden så galvanometeret ikke blev påvirket af stangmagneten, så satte vi galvanometeret i en af spolerne.

Derefter undersøgte vi hvordan galvometerets udslag var da vi satte stangmagneten i på forskellige måder.

Det gjorde vi bl.a. ved at:

- Hvordan galvanometeres udslag var da vi satte magnetes nord- og sydpol ned i spolen og hvordan dens udslag var da vi hev dem op igen.

Resultat: 

Galvanometerpilens udslag var til højre da vi satte stangmagnetens nordpol ned i spolen. Galvanometerpilens udslag var til venstre da vi hev stangmagnetens nordpol op af spolen. Galvanometerpilens udslag var til venstre da vi satte stangmagnetens sydpol ned i spolen. Galvanometerpilens udslag var til højre da vi hev stangmagnetens nordpol op af spolen.

Konklusion: 

Strømens retning afhænger af om det er syd - eller nordpolen man hiver op eller putter ned i spolen.

Induktion 1,1

Induktion forsøg 1,1

Lavet af Albert og Stefan

Formål: Undersøg, hvordan et galvanometer virker?.

Materialer til forsøget
- 1 spole med 1600 vindinger
- 1 galvanometer
- 1 batteri
- 2 ledninger
- 2 krokodillenæb

Forsøget:
Man starter med at putte galvanometeret i spolen. Så satte vi de to ledninger i spolen, også satte vi de to krokodillenæb i de to ledninger. Derefter satte vi det røde krokodillenæb mod plusenden og det sorte mod minusenden. Bagefter satte vi det sorte krokodillenæb mod plusende og det røde mod minusenden.

krokodillenæb

Resultat:
Da vi satte det røde krokodillenæb på plus og det sorte krokodillenæb på minus  pegede galvanometerpilen hen mod venstre. Da vi satte det røde krokodillenæb på minus og det sorte krokodillenæb på plus pegede galvometerpilen hen mod højre.

Grunden til at galvanometerets udslag er forskellige skyldes at der er jævnstrøm i et batteri, det ville sige at strømmen går fra minus til plus.

Transformator

El transport

Forsøg #6 Transport af elektricitet 

Lavet af Albert, Nuriye, Gulsun og Stefan

Materialer:
1 Strømforsyning
2 spoler med 200 vindinger
4 spoler med 1600 vindinger
2 U-kerner i jern
10 ledninger
2 I- kerner
2 skruer til at samle jernkernerne
2 pærer på 6V


Formål:
Vi kan forklare forsøget som sådan en historie.
Lad os forestille at der er et kulkraftværk (strømforsyning). Der er et hus, der bor meget tæt på kulkraftværket, og dets strøm er godt.
Et hus længere væk vil have så meget strøm som det hus der ligger tæt på kraftværket, så vi viser i forsøget hvordan vi gør det.

Forsøgsdesign:

Vi starter med at samle transformerne. Tranformerne skal have spole med 200 vindinger, og 1600 vindinger.
Så sætter vi den ene pære til strømforsyningen, på 6V i vekselstrøm, så vi ser hvor meget den lyser ved det.
Pæren (Hus nr 1) lyser fint uden problemer.
Så ville vi godt have strøm til nr 2 pærer, så vi bruger ledninger til at transportere strømmen.
1600 spolerne skal bruges til de huse der ligger længere væk.
Vi ser at pære nummer 2 ikke lyser så godt.
Man skal transformere spændingsforskellingen op og sende igennem de lange ledninger, og tranformere den ned igen, til den spændingsforskel man skal bruge.
Når vi nu tilslutter pæren, lyser den som pære nummer 1.

Resultat: 
Ved hjælp af transformerne kan hus nummer 2 nu få den mængde elektricitet som hus nummer 1 har. Det var også vores formål med dette forsøg, og det krævede 2 transformere.

Konklusion:
Transformerne er løsningen  til, at hus nummer 2 kan få lige strøm som hus nummer 1. Transformeren, gennem ledningerne, ganger strømmen med 8.

Bonus forsøg

Lavet af Albert og Stefan

Bonus forsøg 

Vi tager den sorte ledning som er - over til kontakten. Der går en rød ledning som sjovt nok er + over til strømforsyningen. Der går også en anden rød ledning som er + der også går over i kontakten 

Så tager vi et som og ligger lige ved spidsen af kanten på spolen 

Så trykker vi på kontakten, og der fra forudsager der et magnetfelt omkring kanten på spolen.

Forsøg 5

Lavet af Albert og Stefan

Formål, undersøg en ekeltromagent med to ens poler og med to forskellige poler.

Resultat, ved to ens poler samler nogle få søm op i to baner. Ved to forskellige poler samler de mange søn op i en klump

Eksperiment. Elektromagnetisme 

Først tager vi den røde ledning ind i + og sættes til en spole. 

Efter bruges gribereglen. 

Den sorte ledning bliver sat til - og sættes til en anden spoler. 

Den første spoler med den røde ledning, tager vi en til rød og sætter ind i spoleren, efter sættes den ind i den anden spoler. 

Så taget vi en u-formet magnet, og sætter den ned over. 

Så tænder vi for strømforsyningen

Lægger en bunke med søm. 

Vi tager vores u-magnet med spolerne, strømmen påvirke magneten, der bliver stærkere. Den kan nu tage sømmene op.

Her dannes den såkaldte "bro" 

Forsøg 4,2

Formål. At få afmagnetiserede en kompasnål ved hjælp af vekselstrøm og spole.

 Resultat. For at man kune skulle man sende en jernstang gennem spolen et par gange, og i det gør det, vil alle småmagneter blive rodet rundt og ligge tilfældigt.

Forsøg 4,1

Formål. Magnetisere en jernstang ved hjælp af jævnstrøm og en spole. Spolen havde 400 vendinger. Ledninger og jernstang. 

Resultat.Jernstangen er blevet magnetisk ved hjælp af jævnstrøm.

Forsøg 3,2

Forsøg 3,2



Jeg vil vise at der findes et magnetfelt omkring en strømforende ledning.
Til forsøget brugte vi: Strøm, ledninger og et kompasstativ.
Resultat: Vi tilsluttede strømmen til kompasstativet.
Før vi tænde for strømmen stod alle kompasnålene i retning at nord, men da vi tilsluttede strømmen dannede kompasnålene en slags cirkel om hinanden.
konklusion: Cirklen som nålene dannede da vi tilsluttede strømmen var ledningens magnetfelt!

Forsøg 2,3

Forsøg med savklinge 

Formål at man kan magnetisere og afmagnetisere en savklinge. 

Vi skal bruge en stangmagnet, hvor efter vi gnider nord/ sydpolen over stangmagneten.

Hvis man starter fra venstra til højre ville nordpol være i højre side af savklingen, fordi ay småmagneterne ville blevet tiltrukket af stangmagneten.

Forsøg 2,1

Undersøg magneter tiltrækning/ frastødning

Der findes en masse små magneter der hver især har nord og sydpoler. I den store magnet findes der en nordpol og en sydpol. Hvis man tager to magneter og vender nord og nord vil det ske en frastødning samme med syd og syd.

Forsøg 1,2

 

   2.    Design: tjekke om det kan påvirkes af en magnet 

         

 

  Jern og nikkel kan påvirkes

 

2.forsøg

 

1. Formål: hvilke martialer kan bryde et magnetfelt?
2. Før materialer i skal undersøge imellem chips og stanmagneter og se hvad der sker. 
3.  billed

 

 

 

 

 

 

 

 

Elektromagnetisme fakta

Elektromagnetisme 

Det er er elektro magnet

Elektromagnets styrke.

For at blive stærkere skal der mere strømstyrke, antal af vindinger i spolen. Og til sidst, en blød jern kerne i midten af spolen 

Består af en strømførende ledning/ spole

Magnetfeltets retning på en elektromagnet

Man kobler en ledning til +- rød og - - sort 

Så kan man bruge gribe reglen, finder man polerne.

Strøm 

Amperevindinger : strømstyrke • antal vindinger. Regnestykke 

Her ses et eksempel 

2 ampere  • 4 vindinger = 8 amperevindinger 

Gribereglen

Gribe reglen 

Højre hånd, fingrene i strømmens retning ( strømmen køre fra plus til minus) nordpol er der hvor tommelfingeren er.

Forsøg 3,3

2.Påvis, at der findes et magnetfelt omkring strømførende ledning

Krokodillenæb med en blå ledning bliver til knyttet en anden Krokodillenæb. Så vikles den blå ledning ind i et søm som bliver en elektromagnet, som der kan ses på billed, lige så snart at der slukkes for strømmen, er det ikke nogen elektromagnet mere.

Forsøg 3,1

1. Vis magnetfeltet omkring en stangmagnet. 

Her ses et magnets magnetfelt af jernspåner.

Forsøg 2,2

Jeg lavede dette opgave sammen med Gulsum. 

Det blev lavet på computer så jeg har taget et billed af vores opgave.

magnetisme fakta

Magnetisme  

 

 

                                                        Kompas                                                                         

 

                                                        Jordens magnetfelt  

 

                                                        Låger der lukkesmed magneter  

 

                                                         Magnetiske poler                                     

Nordpol                                   

Sydpol  

                                                      Metaller, der kun påvirkes af en magnet

 

 Jern                                             Nikkel                                    

Cobol                                       Gardolium

 

                                             

                                                       Jordens magnetfelt 

                                           Dynamisk                                         Skifter                                       

Polerne skifter placering                                    Polerne kan bytte plads

 

 

                                                              Model af magnetisme 

 

                                     

Man kan magetisere et martriale ved at ensrette småmagneter 

                                       

En magnet består af småmagneter der ligger i samme retning 

 

 

Den magnetiske sydpol er den geografiske nordpol. 

 

Den magnetiske nordpol er den geografiske sydpol 

 

Her ses et eksempel

 

 

Nordpol tiltrækkes af sydpol 

Og omvendt